top of page

Myrebekæmpelse

Effektiv bekæmpelse - helt ind i kolonien

Hos A&K Haveservice tilbyder vi effektiv og målrettet myrebekæmpelse, hvor vi ikke kun fjerner de synlige myrer – vi bekæmper problemet ved kilden. Vores metode kombinerer sprøjtning udendørs samt brug af professionel myregel indendørs for at opnå den bedst mulige effekt.

Sådan virker myregelen

Myregelen er en vigtig del af behandlingen. Gelen optages af myrerne, som tager den med tilbage til boet, hvor den deles med resten af kolonien – herunder larver og i nogle tilfælde også dronningen.

Dette kan føre til en markant reduktion og i bedste fald eliminering af kolonien. Det er dog vigtigt at forstå, at effekten afhænger af, at myrerne aktivt finder og optager gelen. Derfor er det nødvendigt, at nogle myrer kommer ind og tager af gelen, så den kan blive spredt videre til resten af kolonien.

Myregelen arbejder dermed på at ramme de myrer, der allerede har fundet vej ind i boligen, og den er effektiv i op til 6 uger efter udlægning.

Udendørs sprøjtning

Sprøjtningen foregår udendørs og udføres typisk langs sokler, fliser, ved terrasser, omkring bygningens indgange samt andre steder, hvor myrer færdes og trænger ind. Formålet er at reducere aktiviteten omkring huset og skabe en barriere, der gør det sværere for nye myrer at komme ind. Produktet virker hurtigt ved kontakt og forstyrrer myrernes nervesystem, hvilket resulterer i hurtig og effektiv udryddelse. Behandlingen udføres med fokus på sikkerhed for både mennesker og kæledyr (se mere under sikkerhed)

Vigtige forhold ved behandling

For at opnå det bedste resultat er det vigtigt, at sprøjtningen udføres under de rette vejrforhold. Vi anbefaler derfor, at der er minimum 3-4 dages tørvejr, da regn ellers kan reducere effekten. Det er derfor en god idé at tage højde for vejret ved booking.

Behandlingsforløb

Typisk går der 3-4 uger mellem behandlingerne, hvis man har mere end en, men det aftaler vi naturligvis nærmere med den enkelte kunde, så det passer bedst muligt til situationen.

Alle vores løsninger tilpasses den enkelte opgave, så du får en effektiv, grundig og langtidsholdbar bekæmpelse af dine myreproblemer.

Sikkerhed

Vi lægger stor vægt på, at vores behandlinger udføres sikkert og ansvarligt.

Myregel
Anvendes kun i områder, som er utilgængelige for børn, husdyr og andre dyr uden for målgruppen. Derudover sørger vi for, at gelen ikke placeres i nærheden af fødevarer eller drikkevarer.

Sprøjtning
Er sikker for mennesker og kæledyr. Det er dog vigtigt, at det behandlede område får lov til at tørre helt, før kæledyr får adgang til det igen. Dette minimerer risikoen for, at de kommer i kontakt med eller indtager behandlingsvæsken.

Der sprøjtes ikke ved blomsterbede eller andre beplantede områder, da systemet er specifikt designet til faste underlag som fliser, sokler og lignende.

myre.jpg
bottom of page